NATIONALREGNSKABETS HOVEDPOSTER

 

Bruttonationalproduktet (herefter kaldet BNP) er et mål for værdien af produktionen i samfundet. Det dækker over værdien af al produktion, lige fra de primære erhverv, såsom fiskeri og råstofudvinding, over fremstilling og bygge- anlægsvirksomhed til de tjenesteydende erhverv som sundhed, undervisning, frisører og persontransport. Naturalieøkonomien, herunder fangst til eget brug, indgår også i regnskabet. BNP opgøres som forskellen mellem den samlede produktion og forbruget af rå- og hjælpestoffer og er dermed et udtryk for den værditilvækst, der finder sted i produktionsprocessen i de forskellige erhverv. BNP opgøres i de priser, som forbrugere og virksomheder rent faktisk betaler for varer og tjenester (markedspriserne). De inkluderer produktions- og importskatter, som fx afgifter på spiritus og cigaretter. Omvendt fratrækkes subsidier, fx tilskud til energiforsyning og transport. BNP var i 2007 11.063 mio. kr., svarende til knap 190.000 kr. pr. indbygger.

 

Bruttofaktorindkomsten (herefter kaldet BFI) er et mål for den indkomst, der er til rådighed for lønmodtagerne samt ejere af virksomheder med videre. Det beregnes som BNP fratrukket produktions- og importskatter og tillagt subsidier, da disse beløb henholdsvis tilfalder og betales af det offentlige. Produktions- og importskatterne beløb sig til 692 mio. kr. i 2007, mens subsidierne udgjorde 553 mio. kr. Hermed var BFI en anelse mindre end BNP, nemlig 10.924 mio. kr. Det svarede til ca. 188.000 kr. pr. indbygger. Det er ikke kun produktionen, der skaber indkomst for samfundet. Der finder også en række overførsler sted mellem Grønland og udlandet. Det vigtigste eksempel herpå er bloktilskuddet fra Danmark, men også aftaler med EU sikrer Grønland indtægter. Bruttonationalindkomsten og den disponible bruttonationalindkomst er dermed udtryk for, hvad samfundet reelt har at disponere over til forbrug og investeringer uden at skulle optage lån i udlandet.

 

Bruttonationalindkomsten (herefter kaldet BNI) fremkommer ved at korrigere BNP for aflønningen af ansatte (netto), der er modtaget af grønlandske residenter fra udlandet, samt for formueindkomst (netto), ligeledes modtaget af grønlandske residenter fra udlandet. Skønsmæssigt beløber disse poster sig årligt til 242 mio. kr. ud af Grønland. Det dækker over løn til personer, der tager arbejde i Grønland i kortere perioder (under et år), fx ansatte i sundhedssektoren, som efter at have betalt skat og forbrugsudgifter i Grønland tager lønnen med sig hjem. Desuden omfatter skønnet renter med videre på gæld, optaget af husholdninger og selskaber i udlandet.

 

BNI udgjorde 10.821 mio. kr. i 2007. Det svarede til ca. 184.000 kr. pr. indbygger.

 

Den disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI) fremkommer ved at tillægge BNI ensidige overførsler (netto) til Grønland. Det handler om bloktilskuddet fra den danske stat, den danske stats afholdelse af udgifter i Grønland samt overførslen fra EU i forbindelse med fiskerilicenser.

 

I 2007 beløb overførslerne sig til 3.866 mio. kr., hvilket bragte disponibel BNI op på 14.687 mio. kr. eller ca. 250.000 kr. pr. indbygger. Pr. indbygger betyder overførslerne fra udlandet en stigning i nationalindkomsten på omkring 60.000 kr. i forhold til den indkomst, der skabes via produktionen.

 

Disse sammenhænge for perioden 2002-2007 fremgår af Oversigt 1. En mere detaljeret beskrivelse findes i denne Tabel.

 

Oversigt 1

Nationalregnskabets hovedposter

	2002	2003	2004	2005	2006	2007
	Mio. kr.
BNP	9.223	9.397	9.855	10.112	10.636	11.063
Produktions- og importskatter	655	595	628	665	658	692
Subsidier	654	593	570	624	564	553
BFI (1-2+3)	9.222	9.395	9.797	10.071	10.542	10.942
Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto	242	242	242	242	242	242
BNI (1+5)	8.981	9.155	9.613	9.870	10.394	10.821
Ensidige overførsler fra udlandet, netto	3.474	3.638	3.608	3.662	3.766	3.866
Disponibel BNI (6+7)	12.455	12.793	13.222	13.531	14.160	14.687

Kilde: Grønlands Statistik